Kaffekoppen har netop smeltet en fin ring i broens nyfaldne sne, men det egentligt er også det eneste, der minder om varme. Nattefrosten bider nemlig hidsigt i både kinder og fingerspidser, mens kontakten til fødderne blot bliver ringere og ringere. I løbet af de sidste par uger har jeg derfor flere gange stillet mig selv spørgsmålet: “hvorfor bliver du dog ved”? Svaret står imidlertid ganske klart og det er fortsat drømmen om at fange en stor knude, der aften efter aften kan drive mig væk fra hjemmets bekvemmeligheder og komfortable varme. Sidste år fik jeg hul på dette helt specille fiskeri efter denne lige så specielle fiskeart. Således har det føltes helt naturligt at gå samme vej i år. Selvom der har været ventet tålmodigt på “den store knude” gennem mange aftener, så har den forjættede fisk dog indtil videre ladet vente på sig.
«les hele innlegget her»